ARTHROSAMID
Revolutionerende behandling til ledssmerter
Arthrosamid repræsenterer en banebrydende og ikke-kirurgisk tilgang til behandling af ledssmerter på Arthroklinikken. Dette innovative terapeutiske redskab er designet til at lindre smerter, reducere inflammation og forbedre funktionen i de led, hvor du oplever smerter. Arthrosamid er en skræddersyet løsning, der kan hjælpe patienter med at genvinde smertefri bevægelighed og forbedre deres livskvalitet.

Hvad er Arthrosamid©?
Arthrosamid© er en hydrogel, som består af 97,5 % vand og 2,5 % polyacrylamid. Gelen injiceres i knæets led og nedbrydes ikke i kroppen.
- Arthrosamid© blev CE-mærket i 2021.
- Gelen, der ligger til grund for behandlingen, er FDA-godkendt i USA, som er den højest mulige godkendelse, der kan opnås på det amerikanske marked. Det blev den i forbindelse med, at gelen også anvendes til en behandling for stressrelateret urininkontinens.
Fordele ved Arthrosamid:
- Minimalt Invasivt: Arthrosamid kræver kun små indsnit og medfører minimal vævsskade.
- Effektiv Smertelindring: Proceduren er designet til at lindre smerter og reducere inflammation.
- Hurtig Restitution: Arthrosamid har ofte en kort restitutionstid sammenlignet med traditionelle kirurgiske indgreb.
- Individuelt Tilpasset Behandling: Arthrosamid kan tilpasses den enkelte patients behov for at sikre optimale resultater.
Hvornår Anvendes Arthrosamid?
Arthrosamid kan være en passende behandling for en række tilstande, herunder slidgigt, inflammation, senerupturer og andre hånd- og håndledsrelaterede smerter. Vores erfarne specialister vil evaluere din situation og anbefale Arthrosamid, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for dine behov.
-
Behandling med Arthrosamid
En behandling med Arthrosamid© kan lindre smerter i længere tid. Arthrosamid© er en videnskabeligt testet gel, som sprøjtes ind i knæet, hvor den lægger sig og lindrer smerter. Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet. Gelen nedbrydes ikke af kroppen, og behandlingen skal derfor ikke gentages.
Hvis man på et senere tidspunkt ønsker at få indopereret en knæprotese, er det muligt.
-
Hvad er effekten af behandling med Arthrosamid©?
Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet.
- Man kan forvente minimum 3-5 års symptomlindring.
- Ca. otte ud af ti (80 %) af de behandlede patienter opnår en 60% reduktion af deres smerter og oplever en øget bevægelighed.
-
Hvem kan behandles?
Det er lægen, som kan vurdere, om Arthrosamid© er den rigtige behandling for dig.
Studier viser, at den ideelle patient er under 70 år og har moderat slidgigt, men behandlingen kan også være et godt valg for dig, selv om du ikke rammer den beskrivelse.
-
Hvordan foregår behandlingen?
Inden du bliver behandlet, skal du deltage i en forundersøgelse, læs mere under "Før behandlingen" i boksen under denne. Her får du udleveret antibiotika, som du skal tage 1-2 timer, før du bliver behandlet.
Før indsprøjtningen desinficeres området, hvor behandlingen skal ske, og der lægges en lille lokalbedøvelse i knæet, så behandlingen kan ske uden smerte.
Der anvendes ultralydsscanning i forbindelse med behandlingen.
Eventuel overskydende væske i knæet suges ud, inden Arthrosamid© injiceres.
Selve injektionen er enkel, og du kan forlade klinikken og f.eks. gå på arbejde.
Der er ingen bivirkninger ved Arthrosamid©, men efter behandlingen skal man holde sig i ro og ikke træne voldsomt de første 1-2 uger. Man kan i øvrigt gå på arbejde og leve, som man plejer.
Der kan være lidt ømhed, som forsvinder af sig selv i løbet af de første par dage efter behandlingen.
Ønsker man senere i livet at få en knæprotese, kan man uden problemer få den operation. Behandlingen med Arthrosamid© har IKKE betydning for dette. Se evt. i boksen "Efter behandlingen".
-
Inden behandlingen
Før behandlingen deltager du i en forundersøgelse, hvor lægen vurderer, om Arthrosamid© er en passende behandling for dig.
Under forundersøgelsen har du mulighed for at stille spørgsmål til lægen og få udleveret informationsmateriale om behandlingen.
Hvis I sammen beslutter, at Arthrosamid© er egnet til dig, aftales et tidspunkt for behandlingen.
Du vil desuden få udleveret antibiotika i tabletform, som skal indtages 1-2 timer før behandlingen.
-
Efter behandlingen
Du bør holde dig i ro 1-2 uger efter behandlingen og ikke træne hårdt i den periode. Derpå kan du langsomt begynde at træne igen. Optimalt i samarbejde med en fysioterapeut.
Du vil opleve maksimal effekt ca. 6-14 uger efter behandlingen.
Arthrosamid sikrer Kent Segerlund en fortsat aktiv livsstil
Kent Segerlund er 56 år, og har altid dyrket rigtig meget sport. Det betyder meget for ham at holde kroppen ved lige og være aktiv. Som ung spillede han fodbold på eliteplan, men har de senere år holdt sig til paddel og mountainbike. Det var under en paddelkamp, at der skete noget med det ene knæ, som endte med, at Kent fik diagnosticeret artrose/slidgigt i begge knæ. Han blev anbefalet at få kunstige knæ, men en vellykket behandling med Arthrosamid .
Som ung spillede Kent Segerlund fodbold på højt niveau. Det er hårdt ved kroppen, og det er nogle år siden, Kent spillede sin sidste kamp. I stedet dyrker han både paddel og mountainbike med stor glæde. Det var under en paddelkamp, Kent fik problemer med sit knæ: - Jeg kunne mærke, den var helt gal med knæet efter kampen, så jeg tog på hospitalet, hvor jeg både blev scannet og røntgenfotograferet. Sådan fandt jeg ud af, at jeg ikke har mere brusk tilbage i knæene, og jeg blev anbefalet at få indsat nye knæ, men samtidig blev jeg også gjort opmærksom på, at jeg var lige lovlig ung til at få det.
- Jeg havde ikke lyst til at stille mit aktive liv på stand-by, og jeg havde ikke lyst til at blive opereret. Jeg havde hørt godt om behandling med Arthrosamid, så det ville jeg prøve, når jeg nu var lige ung nok til at få knæproteser.
Kent kontaktede en behandler og fik injiceret Arthrosamid i begge knæ. Fire måneder senere gennemførte han en 43 kilometer lang vandring i Peru, hvor han skulle gå ad Inkastien til Machu Picchu. Inkastien er det mest berømte trek i Sydamerika, og er en strabadserende tur, som byder på både store højder og svære nedstigninger. Man vandrer gennem bjerglandskaber, skove, subtropisk jungle og ser fascinerende inkaruiner. Turen stiller naturligvis store krav til kroppen, så han var spændt på, om han ville få problemer med knæene. Men Kent gennemførte turen uden de mindste problemer, og paddel og mountainbike er stadig hans foretrukne motionsform.
Jeg er rigtig glad for, at jeg tog beslutningen om at blive behandlet med Artrhosamid og kan fortsætte med at have det aktive liv, som jeg sætter så stor pris på.

Spørgsmål og svar
Se her en oversigt over typisk stillede spørgsmål og svar.
Du kan evt. læse mere i patientpjecen fra Arthrosamid, som du kan downloade herunder.
Hvor lang tid går der, før Arthrosamid© virker?
Kliniske forsøg viser, at man kan forvente effekten af behandlingen efter 4-12 uger.
Hvor lang tid kan jeg forvente at være smertelindret?
Kliniske forsøg har vist, at den smertelindrende effekt forventes at holde minimum 3 år.
I hvor høj grad kan jeg forvente at være smertelindret?
Otte ud af ti patienter (80%) oplever en 60% reduktion af smerten.
Kan jeg få Arthrosamid© i begge knæ?
Ja, der er der ikke noget, der forhindrer, men bør aftales med lægen.
Kan jeg få en knæprotese på et senere tidspunkt?
Ja, der er der ikke noget, som forhindrer.
Er der bivirkninger ved Arthrosamid©?
Der er ikke rapporteret nogen alvorlige bivirkninger ved brug af Arthrosamid©, men ved enhver gennembrydning af huden kan der være en lille risiko for infektion.
Hvad kan proceduren sammenlignes med?
Selve proceduren er enkel, meget lig en blokade med binyrebarkhormon.
